Velkommen i Kreds 23.

Kreds 23 vil gerne byde dig og din hund velkommen her hos Os.
Vi bestræber Os på at klubben jo er for alle hunderacer, så derfor er alle velkommen uanset race og størrelse. 

Vi tilbyder forskellige former for træning, alle sammen indeholder samarbejdsøvelser mellem hund og fører, samt lydighedsøvelser. Vi har også hold, lige fra små hvalpe til de noget mere "prøverettet" IGP hold. Ligesom vi også har SPOR hold og RING træning. 

Ud over de mange træningstilbud, så har vi også en del sociale arrangementer, samt kurser og foredrag. Nogle ting foregår med hunde og andre, de mere sociale ting som julefrokost, sommerfest etc. er mere for hundefører og pårørende.

Vi sætter meget pris på det sociale i vores klub, og derfor er der næsten altid kaffe og hyggesnak efter hver træning inde i vores klublokale.  På holdene laves der næsten altid kage/brød liste på holdet, så man skiftes til at tage noget med. Ud over det sociale samvær her, så er det også i netop "kaffepausen" man henter inspiration til nye metoder i træning, eller snakker om adfærdsproblemer med sin træner/medkursister. Vores træner er veluddannet og de er ofte selv meget erfarne hundefører som kan være behjælpelig med mange adfærdsproblemer.

Som medlem har du også ret til at gå ud og benytte træningsfaciliteterne de dage der ikke er træning. Det betyder at du må gerne gå ud og selvtræne, dog skal man som hundefører respektere hvis der er hold på banen, og lade være med at forstyrre denne træning. 

Vi har her i sommeren 2018 fået sat en ny aktivitets bane op, som det også er en god ide at lade sin hund afprøve, det styrker hundens balance- og koordineringsevner, samt udfordre dem mentalt, da de også skal koncentrer sig undervejs. Benyt gerne banen i forbindelse med træning og som selvtræner.

Vi håber at vi kan imødekomme netop dine ønsker til træning og socialt samvær i Kreds 23, og har du nogle spørgsmål, så send en mail, (mail adr. findes under "kontakt" her på siden), eller snak med din træner.

Med venlig hilsen
Kreds 23